top

Presse- og bølgegitter

Presse- og bølgegitre har stor anvendelighed

Presse- og bølgegitre anvendes i stor udstrækning indenfor: Afskærmning, sikring af værdier, ved sigtning og sortering af forskellige produkter, til arkitektoniske formål – bare for at nævne nogle få indsatsområder.

Presse- og bølgegitre fremstilles ved vævning af tråde der er kreppet før vævning og danner leje for masken.

Presse- og bølgegitre er især et godt økonomisk valg ved små serier og ved store formater, da der i princippet ikke er nogen øvre grænser for vævets størrelse ud over helt almindelige forhold betinget af logistiske begrænsninger - ligesom der i princippet kan fremstilles fra 1 stk og til hvad behovet måtte være, da der ikke er særlige opstillingsomkostninger forbundet ved processen.

Typisk deles presse- og bølgegitre op i 3 hovedområder: Enkeltsidet pressegitter, dobbeltsidet pressegitter og bølgegitter – i henhold til de vævningsprincippet de er fremstillet ud fra.

Væv med tråde mindre end 3 mm kan leveres som rullevarer, øvrige som paneler.

Typiske materialer er:

  • Sort stål
  • Galvaniseret stål
  • Aluzink behandlet stål
  • Rustfrit stålAluminium

Læs mere her..


 

Vores tråd er af tysk kvalitet fra Dorstener Drahtwerke 


 

Enkeltsidet pressegitter:

Som navnet antyder er trådene her kun kreppet til den ene side, hvilket betyder at det færdige væv får en ujævn og en helt glat side. Denne væveform anvendes f.eks ofte til netplader i røgerier hvor man netop ønsker den helt glatte flade. Enkelsidet pressegitter ses dog også i mange andre sammenhænge, ofte som afskærmning.

Dobbeltsidet pressegitter:

Her er tråden kreppet i begge retninger, hvilket betyder at vævet er helt ens på begge sider med tråde der har et rigtig godt indgreb i hinanden i masken.

Denne væveform anvendes derfor ofte til afskærmninger, men også til sigtning og sortering og andet.

Bølgegitter:

Tråden til vævning af bølgegitre er kreppet i bølgeform, hvilket gør det muligt at variere maskestørrelsen ved at anvende flere eller færre bølger i en maske – eller ved at udelade tråde i nogle områder. På grund af de mange muligheder, anvendes bølgegitre ofte til afskærmning, til arkitektoniske formål, men indsatsområderne er mangeartede.

Brochurer på: Trådvæv, tråd, svejst net, filtre og MeshArt 

ProMesh er en division af: ProGuard ApS +45 53888787 

ProGuard  /  ProMesh.  

© 2020 ProGuard ApS.
CMS & Webdesign.
HTML5 / CSS3