top
Print side E-mail side 

Betingelser

HANDELS- OG LEVERINGSBETINGELSER
ProGuard ApS
2016-01

Generelle betingelser:
Priser - såfremt ikke andet er aftalt, eller beskrevet i vore tilbud, er følgende gældende:
Vore priser gældende i 20 dage, fra tilbudsdato.
Vore priser er gældende ved den mængde der er angivet i tilbud og ordrebekræftelse.
Vore priser er fritblivende til endelig ordre.

Varer hjemtaget på kundens foranledning:
Køber er forpligtiget til at aftage varer, der hjemtages på hans foranledning, til de aftalte vilkår.
Varer hjemtaget eller fremstillet på kundens foranledning, tages ikke retur.

ProGuards generelle betalingsbetingelser er følgende:
Varer der hjemtages eller fremstilles på kundens foranledning: 50% ved ordre indgåelse og 50% før levering - alternativt deles den sidste rate således - 30% før levering og 20% netto 8 dg.
Ved ordreafgivelse på mindre end 75.000 kr ekskl. moms. - dette gælder også for delprojekter, er betalingsbetingelserne: lb. måned + 14 dage.
Det sidste forudsætter at kunden kan kreditgodkendes.
Såfremt andre betalingsbetingelser aftales, skal dette ske skriftligt. ProGuard forbeholder sig retten til at sætte betalingsbetingelserne i forhold til risiko og kundens økonomiske forhold, herunder evnen til at betale udeståender.

Levering:
ProGuard kan tilbyde følgende leveringstyper:

  • Ab lager eller ab værk. Kunden afhenter selv, eller kontraherer med en transportør.
  • Frit leveret adresse. Varen leveres til adresse, kunden sørger selv for aflæsning. Varen er leveret når transportøren er rettidigt fremme i tidsrummet 7-16. Ved forgæves forsøgt levering må der forventes ekstra omkostninger i forbindelse med genlevering. 
  • Frit leveret kantsten: Varen leveres til adresse, og læsses af ved nærmeste kantsten eller anvist tilgængelig plads. Varen er leveret når transportøren er rettidigt fremme i tidsrummet 8-16. Ved forgæves forsøgt levering må der forventes ekstra omkostninger i forbindelse med genlevering. 

Transportskader skal straks ved modtagelse noteres på fragtbrev til transportøren og en kopi sendes til ProGuard. Transportskader der ikke øjeblikkeligt anmeldes – med fotodokumentation – accepteres ikke på et senere tidspunkt, og erstatningsmuligheden bortfalder. ProGuard kan ikke drages til ansvar for eventuelle driftstab, forsinkelser etc. på grund af beskadiget gods eller manglende levering.

Øvrigt:
Vi henviser i øvrigt til NL92 Almindelige leveringsbetingelser og INCOTERMS 2010. – læs mere om NL92 her


Særlig betingelser: 
For sikkerhedsdøre, depotrum, lagersystem, maskinafskærmning og andre dele hvor ProGuard er involveret i montagedelen:

Betingelserne er gældende, medmindre andet skriftligt er aftalt parterne imellem. ProGuard ApS accepterer ikke sikkerhedsstillelse i henhold til AB92, da vore døre og depotrum er at betragte som inventar og har normal fabriksgaranti.

Kunden skal som minimums oplyse følgende:

  • Leveringsadresse
  • Navn & telefonnummer til modtageren

Hvis ikke andet er aftalt leveres godset i normale eksport lastbiler uden baglift. Kunden skal derfor sørge for aflæsning og transport til montagestedet (kælder, loft, andet) .
Er der aftalt fragt med baglift, aflæsses gods ved nærmeste kantsten, medmindre andet er aftalt. Normal aflæsse tid er mellem kl. 7:00 og kl. 16:00, med normal spedition.

Den bekræftede leveringsdato må anses for at være den forventede leveringsdato. Med mindre det klar fremgår af tilbud og ordrebekræftelse, indeholder vort tilbud ikke flytning af varer fra leveringssted til montagested. Vore montører er underleverandører og kan kun i begrænset omfang udføre dette. Forsinkelser hos speditøren og eller på grund af eventuelle udefrakommende faktorer, er ikke ProGuards ansvar.
Emballage er inkluderet i vore priser, medmindre andet er oplyst i tilbuddet.

Ændring af ordrer: 
Kan kun ske efter aftale og aldrig senere end 14 dage før levering. Fremstillede varer eller påbegyndte varer vil blive faktureret til fuld pris – uanset om disse falder ud af en ordre.
Ordrer der er indgået har faste priser, med mindre kunden udskyder leveringstiden i større omfang – mere end 3 måneder – så er ProGuard berettiget til at justere salgsprisen i forhold til de stigninger der måtte være indtruffet siden ordreindgangen.
Ordre, der er registreret og bekræftet før en eventuel prisjustering, kan ikke ændres. Afbestilling kan kun ske for standardprodukter, specielfremstillede eller malede produkter kan ikke afbestilles.
Ordre, som endnu ikke er pakket - Gebyr: 15 % af den samlede ordresum.
Ordrer som er pakket, men endnu ikke leveret: Gebyr 25 % af den samlede ordresum.
Leverede varer tages ikke retur, det samme gælder for overskudsvarer i forbindelse men montageopgaver.

Ved montage skal følgende være opfyldt:
  • Montagestedet skal være montage klart. Hvis montagestedet ikke er klart, sendes montørerne hjem for Kundens regning. Der afregnes en timepris på dkr. 500,00 ex. moms samt tillæg for evt. overnatning, broafgift, færge, kørsel efter faste takster og lignende.
  • Der skal være adgang til strøm 230V.
  • Adgang til toilet, hvis montage strækker sig over flere dage.
  • Adgang til container direkte ved montagestedet til bortskaffelse af affald.
  • Adgang til montagestedet. Nøgler eller lignende udleveres til vore montører.
  • Aflæssestedet for materialet skal være ved montagestedet. Adgangsvejen fra aflæssestedet til montagestedet skal være fremkommelig med enten palleløfter eller sækkevogn. Med mindre andet er aftalt, er det kundens ansvar at bringe materialerne til montagestedet.
  • Vægge, gulve og lofter, skal være skruefaste. Vi tager forbehold for eventuel nedslag af løst puds og andre skader opstået ved normal montage. Dette erstattes ikke efterfølgende, med mindre dette er skriftligt aftalt.

Ved svært tilgængelige adgangsforhold afregnes en timepris på kr. 500,00 ex moms – for det ekstraarbejde dette måtte medføre.

Se i øvrigt vore generelle betingelser der ligeledes altid er gældende.

ProGuard  /  ProMesh.  

© 2024 ProGuard ApS.
CMS & Webdesign.
HTML5 / CSS3